Nyheder

Automatisk betaling på bygningsskader

af Scalepoint | 29. januar 2017

Handy man on phone

Scalepoints ECB team har i april og maj koblet to nye selskaber på den teknisk meget sikre og stabile løsning, som vi kalder: ”Automatisk betaling og integration”.

Løsningen gør selskabernes betalingsprocedure langt mere enkel, hurtigt og simpel. Integrationen sikrer at selskabets servicepartnere (håndværkere og skadeservice) får deres penge til tiden uden fejl og med minimalt manuelt arbejde. Scalepoint ECB overfører alle faktura- og betalingsdata direkte til selskabernes skades- og betalingssystem, hvor betalingerne automatisk lægges i kø til betaling. Systemet kan også håndtere og overføre kreditnotaer, aconto-betalinger, udbetalinger til skadelidte samt opkrævning af f.eks. selvrisiko. Skadebehandlernes arbejdsproces optimeres ved at dobbeltarbejde, manuelle indtastningsopgaver og fejl elimineres. Reelt halveres tidsforbruget på betaling af en faktura. Systemet giver færre rykkere og letter processen for både selskaber, servicepartnere og i sidste ende for forsikringstagerne.

En del af et stærkt fællesskab

Hos Scalepoint stræber vi efter at samarbejde tæt med vores kunder. Vi brænder for at optimere hele forsikringsprocessen og hjælpe vores kunder med at opnå bedre resultater. Vi er stolte af, at mange af vores kunder benytter vores løsninger både i Danmark og i hele Europa.