Nyheder

Hjerteligt velkommen til vores nye partner Gartnernes Forsikring, som er i luften efter kun 2,5 mdr.

af Scalepoint | 4. juli 2024

Scalepoint medarbejder sammen med tre medarbejdere fra Gartnernes Forsikring

De grønne rødder går helt tilbage til 1908, hvor selskabet blev stiftet af gartnere som et gensidigt ulykkesforsikringsselskab. Fra at være et ulykkesforsikringsselskab alene for gartnere, udviklede selskabet sig med årene til at være et forsikringsselskab for alle. I dag er selskabet stolte af fortsat at være gartnernes foretrukne forsikringsselskab, og samtidigt tilbyde en bred vifte af forsikringer til både private og erhvervsdrivende.

Irene Andreasen, adm. direktør for selskabet, understreger: "Bæredygtig økonomisk vækst er afgørende for vores evne til at investere i selskabets fremtidige udvikling, til fordel for både vores kunder og medarbejdere. Vi stræber efter en størrelse, der giver os mulighed for at imødekomme de stadigt stigende krav fra kunder, myndigheder og det omkringliggende samfund."

"I en bestræbelse på at forbedre os indenfor skadeområdet har vi gennemgået et procesoptimeringsinitiativ. Efter omhyggelig evaluering er vi overbeviste om, at Scalepoint er det ideelle valg for at realisere vores målsætninger, herunder øget kundetilfredshed og mere effektiv administration. Anvendelsen af Scalepoints´ landsdækkende håndværkernetværk vil øge antallet af takseringer og give adgang til volumenfordele, som vi ikke selv kan opnå." – Irene Andreasen, Adm. direktør for Gartnernes Forsikring

Med HUB Property ser Gartnernes Forsikring en mulighed for at frigøre medarbejderne fra monotont arbejde og i stedet rette fokus mod vigtigere indsatsområder. Systemets automatiserede sagsbehandling sikrer en gnidningsløs proces, mens kommunikationen bliver både lettere og mere effektiv. Den personlige kundeside vil give kunder mulighed for selv at holde sig opdateret om deres sag. Desuden implementeres Scalepoint´s risikobesigtigelsesløsning, da selskabet ønsker at øge takseringsgraden og undgå indtegning som ikke giver værdi. En fordel er, at al taksering fremadrettet foregår i ét system, uanset om det drejer sig om skades- eller policebesigtigelser.

Orhan Yilmaz, Rådgiver og projektleder fra Gartnernes Forsikring siger: “Tak for vellykket Go Live. Vi har oplevet tydelig kommunikation, veldefinerede planer, en agil tilgang samt et super godt samarbejde med Scalepoint. Vi ser frem til at lære mulighederne endnu bedre at kende.”

Tak til alle, der har været en del af denne rejse!

Om Gartnernes Forsikring GS

Selvstændigt kundeejet forsikringsselskab, som driver skadeforsikringsvirksomhed i Danmark for såvel private som erhvervsdrivende. Selskabet driver desuden skadeforsikringsvirksomhed i Sydsverige for væksthusgartnerier.

En del af et stærkt fællesskab

Hos Scalepoint stræber vi efter at samarbejde tæt med vores kunder. Vi brænder for at optimere hele forsikringsprocessen og hjælpe vores kunder med at opnå bedre resultater. Vi er stolte af, at mange af vores kunder benytter vores løsninger både i Danmark og i hele Europa.